Skip to main content

Sliksten - har de nogen effekt?

Hvert år - eller hvert andet år, når regn og vejr har opløst de gamle sliksten – sætter mange jægere nye op på reviret.
Men har slikstenene overhovedet en dokumenteret positiv effekt på råvildtet? Eller er det i højere grad os jægere, der bliver påvirket af en effektiv markedsføring?
Det har Raavildt.dk sat sig for at undersøge.

Raavildt.dk har gennem en tre-årig periode undersøgt, om sliksten til råvildt rent faktisk har de positive effekter, som producenter og forhandlere ofte fremhæver.

Undersøgelsen er gennemført ved, at jeg i nogle områder har opsat og løbende anvendt sliksten, mens jeg i andre sammenlignelige områder bevidst har undladt at opsætte sliksten. Gennem de tre år har jeg fulgt råvildtet i områderne og blandt andet set efter, om der kunne konstateres synlige forskelle på bukkenes opsatsstørrelser i forhold til alder, dyrenes generelle sundhedstilstand samt andre forhold, der eventuelt kunne sættes i forbindelse med brugen af sliksten.

Formålet har ikke været at bevise, at sliksten enten virker eller ikke virker, men at undersøge, om jeg i praksis kunne se en forskel mellem råvildtet i områder med sliksten og råvildtet i områder uden sliksten.

Efter tre års observationer og sammenligninger er undersøgelsen nu afsluttet, og Raavildt.dk er klar til at fortælle, hvad vi er kommet frem til.

Først lidt fakta om sliksten:

  • Der findes flere producenter af sliksten.
  • Der sælges rigtig mange sliksten på årsplan uden nogen form for dokumenteret effekt.
  • Der findes sliksten til husdyr bla. heste, kreaturer, får og også til råvildt, sikavildt, dåvildt og kronvildt.
  • På varedeklarationen kan man læse at en sliksten er sammensat af NaCi, Mg, Mn, Zn, Cu, Fe, Se, mineralske sporelementer m.m., hvilket vi almindelige jægere ikke fatter en pind af, medmindre man har fulgt godt med i fysiktimerne og har en halv dyrlægeuddannelse.
  • En sliksten koster ca. kr. 100,-.

Jeg har - som mange andre - via vildtkameraer observeret, at råvildtet benytter de opsatte sliksten. Mine observationer viser dog, at det sker, men i forholdsvis begrænset omfang.
Jeg har heller ikke kunnet se nogen tydelig forskel på råvildtets brug af slikstenene hen over året. Mine observationer dokumenterer således ikke, at slikstenene eksempelvis benyttes mere fra januar til juni end fra juli til december.
Det er derfor nærliggende at antage, at råvildtet opsøger slikstenene, når de har behov for nogle af de salte eller mineraler, slikstene indeholder, og som de på det pågældende tidspunkt ikke får dækket tilstrækkeligt gennem deres naturlige føde. Men spørgsmålet er, hvor stort dette behov egentlig er hos fritlevende sundt råvildt.

Sliksten til blandt andet heste, kreaturer og får har været almindeligt anvendt gennem mange år, men her er situationen imidlertid en helt anden.
Husdyr lever på et afgrænset areal og er afhængige af det foder og de græsningsmuligheder, vi stiller til rådighed. De har derfor kun begrænsede muligheder for selv at opsøge andre fødeemner, hvis deres behov for bestemte mineraler eller salte ikke dækkes. I de lande hvor der findes vilde heste, er jeg ikke bekendt med at man sætter sliksten op til disse.
Fritlevende råvildt har derimod adgang til et langt større og mere varieret fødeudbud og kan selv opsøge forskellige fødeemner alt efter årstid, behov og tilgængelighed.
Derfor kan erfaringerne med sliksten til husdyr ikke uden videre overføres til råvildt – og spørgsmålet er, om råvildtet overhovedet har behov for det tilskud, vi tilbyder dem?
Råvildtet er, i modsætning til vores husdyr, et fritlevende dyr og har derfor langt større mulighed for selv at vælge, hvad det vil æde. Og råvildtet er bestemt ikke ukritisk i sit fødevalg. Det er meget selektivt og vælger aktivt mellem de fødeemner, der er til rådighed.

Samtidig har råvildtet gennem sine naturlige instinkter og nedarvede adfærd en evne til at søge mod de fødeemner, der på forskellige tidspunkter bedst dækker kroppens behov.
Noget tilsvarende gælder naturligvis også for vores husdyr. Forskellen er blot, at husdyrene lever på et afgrænset areal og derfor ikke har samme mulighed for selv at opsøge den føde, de foretrækker eller har behov for. De er i langt højere grad afhængige af det foder, den græsning og de mineraltilskud, vi stiller til rådighed.
Netop denne forskel er vigtig, når vi spørger, om råvildtet faktisk har samme behov for en sliksten, som vores husdyr har.

Jeg påstår ikke, at sliksten er skadelige eller uden værdi for råvildtet. Jeg bruger dem faktisk også selv. Men når producenter og forhandlere markedsfører sliksten med påstande om, at de giver større og stærkere opsatser, bedre vækst og forplantningsevne, stærkere knogler og en sundere pels, bliver jeg lidt skeptisk. Ingen tvivl om at store opsatse, bedre vækst m.m. er gode salgsargumenter - men jeg mangler dokumentation for de gode salgsargumenter.
At en buk sætter en stor opsats op, afhænger ikke af, om den har besøgt en sliksten eller ej. Opsatsens størrelse og kvalitet påvirkes af en lang række forhold, blandt andet bukkens alder, genetiske anlæg, kondition, fødegrundlag og de generelle forhold på reviret.
Der er gennem tiden skudt store medaljebukke på revirer, hvor der aldrig har stået en sliksten. Omvendt findes der masser af revirer med mange sliksten, hvor der aldrig er skudt en buk over 100 CIC-point. Det beviser naturligvis ikke i sig selv, at sliksten ingen betydning har – men det illustrerer meget godt, at en sliksten ikke i sig selv skaber store bukkeopsatser.
Forestillingen om, at man blot kan sætte sliksten op og dermed få større bukke, hører efter min opfattelse til blandt jagtens mange gamle myter. Det samme gælder påstanden om, at sliksten skulle kunne bekæmpe svælgbremser.
Hvis det virkelig var så enkelt, kunne vi jo bare sætte 50 sliksten op på reviret og vente på, at medaljebukkene dukkede op året efter. Nej, sådan fungerer naturen naturligvis ikke.

Der findes ingen nem genvej til en sund råvildtbestand og store, veludviklede bukke. Det kræver først og fremmest en god og langsigtet råvildtforvaltning, hvor bestandstæthed, fødegrundlag, alder, afskydning, jagttryk og revirets opbygning spiller sammen.
Så næste gang du læser, eller nogen fortæller dig, at en sliksten giver større opsatser, bedre vækst og forplantningsevne, stærkere knogler eller sundere pels, kan det være værd at stille ét enkelt spørgsmål - Hvor er dokumentationen?

Det er vigtigt at understrege, at denne treårige undersøgelse ikke er et videnskabeligt forsøg, men bygger på mine egne observationer af råvildtet på et cirka 400 hektar stort revir.
I nogle områder havde råvildtet adgang til sliksten, mens der i andre områder ikke blev opsat sliksten. Gennem de tre år fulgte og sammenlignede jeg råvildtet i de forskellige områder. Mine observationer gav følgende resultat:

Konklusion på den tre-årige undersøgelse

  1. Opsatsdannelse: Jeg kunne ikke konstatere nogen tydelig forskel på bukkenes opsatser, uanset om de havde haft adgang til sliksten eller ej.
  2. Sundhed og kondition: Jeg kunne ikke se nogen tydelig forskel på dyrenes størrelse, kropskondition, pels eller generelle fremtoning mellem områder med og uden sliksten.
  3. Svælgbremser: I sommermånederne kunne jeg ikke konstatere nogen forskel i forekomsten af råvildt med tegn på svælgbremser mellem områder med og uden sliksten.
  4. Faldvildt: Jeg konstaterede heller ingen forskel i mængden af faldvildt, som kunne sættes i forbindelse med, om der var opsat sliksten eller ej.
  5. Flere dyr benyttede de samme sliksteder: Ved slikstenene kunne jeg observere, at forskellige individer slikkede på de samme sliksten og på pælene, som slikstenene var placeret på. Det betyder, at slikstederne potentielt kan fungere som kontaktpunkter mellem dyrene og dermed udgøre en mulig smitterisiko, hvis der forekommer smitsom sygdom i bestanden.

Det skal samtidig understreges, at reviret havde meget gode fødemuligheder for råvildtet. Der var etableret flere vildtagre, og området rummede i øvrigt et varieret og rigeligt naturligt fødeudbud.

Der blev desuden fodret fra foderhuse gennem hele den treårige periode. Det kan derfor ikke udelukkes, at råvildtet allerede fik dækket en stor del af sit behov for salte, mineraler og andre næringsstoffer gennem den øvrige føde på reviret og derfor havde et begrænset behov for at benytte slikstenene.

Min treårige undersøgelse viste således ingen synlig forskel på råvildtet i områder med sliksten og råvildtet i områder uden sliksten.
Det betyder ikke, at sliksten ingen effekt har – men jeg fandt heller ikke noget i mine observationer, der kunne underbygge påstande om større opsatser, bedre kondition eller generelt sundere råvildt som følge af slikstenene.