Den store lungeorm (Dictyocaulus viviparus) er en indvoldsparasit på fem-otte cm. i længden og med en tykkelse som en tråd.
Den lever og lægger sine æg i de små bronkieforgreninger.
Efter at æggene er hostet op i svælget, synkes disse, så de kommer ned i maven på råvildtet.
Til sidst kommer de ud i det fri med afføringen.
I det fri klækkes nye larver, som kravler op på græs og lignende, så de kan blive spist af et nyt rådyr.
I råvildtets tarm bryder larven gennem tarmvæggen og følger med blodet til lungerne. Her udvikles larven til en kønsmoden parasit og parrer sig.
Er et rådyr hårdt angrebet af den store lungeorm, kan dette forårsage en lukning af bronkierne og derved besværliggøre åndedrættet.
Fødeknaphed og bestandtæthed øger smitterisikoen
Fødeknaphed/bestandtæthed øger smitterisikoen.
Normalt græsser drøvtyggere ikke tæt på artens egen afføring, dvs. der, hvor smitten er.
Men jo mindre græs, jo tættere græsser drøvtyggeren, og dermed jo større risiko for, at sygdommen udvikles.
Modstandskraft mod smitte
Man ved endvidere, at hvis et normalt sundt dyr præsenteres for smitte i et begrænset omfang, danner det normalt modstandskraft over for sygdommen, og dermed får det ikke sygdomsproblemer af at komme i kontakt med parasitten på et senere tidspunkt.
Modstandskraften kan dog gennembrydes, hvis dyret er stresset i smitteøjeblikket.
Find mere viden om Råvildtets sygdomme