Symptomer på pelslus
Man kan se på stærkt angrebne dyr, at de kan have store hårløse partier på halsen, på siden og på krydset, og de sværest angrebne dyr kan virke helt ”nøgne”, dvs. mere eller mindre uden pels.
Mærkeligt nok er det kun hos dyr i vinterpels, at man ser de bare pletter, hvorimod man ikke ser fænomenet, når dyret er i sommerpels.
Der er ingen tvivl om, at dyr, som går gennem efteråret og vinteren stærkt angrebet af pelslus, må have et enormt stort energitab i den kolde tid, da meningen med vinterpelsen netop er at beskytte dyret bedre mod vind og vejr.
Pelslus og klimaets betydning
Da pelslus tilsyneladende trives bedst ved milde vintre, har det danske klima i de sidste mange år været med til at give pelslusene yderst gunstige forhold.
En pelslus kan leve hele sit liv på et og samme værtsdyr.
Det er ikke kun hos råvildtet, at pelslus optræder, men også andre vilde og tamme drøvtyggere kan få pelslus.
Parasitter og dyrenes trivsel
Generelt trives parasitter bedst på utrivelige dyr og dårligst på trivelige dyr, og derfor ser man ikke pelslusen på sommerdyrene, fordi deres trivsel er for god, dvs. næringsforholdene i pelsen er for dårlige for lusene.
Dermed overlever de bare sommeren i pelsen, mens de udvikles og bliver til mange (og dermed synlige med pelstab, kløe osv.) om vinteren.
Generelt er det parasittens (lusens) formål at leve sammen med værten (rådyret) uden at genere, for så trives de begge.
Dør værten, dør parasitten også!
Afskydning af angrebne dyr
Dyr, som er hårdt angrebet af pelslus, er at betragte som dårlige dyr og bør bortskydes.