Skip to main content

Darwins evolutionsteori

Charles Darwin og den naturlige selektion

Charles Darwin (1809-1882) udviklede sin evolutionsteori på baggrund af sine videnskabelige undersøgelser og tanker om arternes udvikling og den naturlige selektion.

Darwins evolutionsteori går, meget forenklet, ud på, at der inden for alle arter findes en naturlig variation mellem de enkelte individer. Det gælder, uanset om vi taler om frøer, råvildt eller mennesker.

Nogle individer er hurtigere end andre, mens andre er bedre til at finde føde eller klare sig under vanskelige forhold.

Når sådanne egenskaber er arvelige, kan de føres videre fra forældredyrene til deres afkom.

Når vi går på jagt, blander vi os i naturens gang

Som udgangspunkt bør man ikke blande sig unødigt i naturens gang.
Men når vi vælger at gå på jagt efter råvildt, har vi netop valgt at gribe ind i naturens naturlige udvikling.
Derfor påtager vi os også et ansvar for at forvalte råvildtet korrekt.

Vi skal tænke nøje over, hvilke dyr vi afskyder, så vi ikke skaber ubalance i eksempelvis kønsfordelingen, aldersfordelingen eller bestandens generelle sundhedstilstand.

Målet må være, at vi gennem en fornuftig råvildtforvaltning sikrer, at det på længere sigt er de sundeste og stærkeste dyr, der får de bedste muligheder for at føre arten videre.

Naturen stiller forskellige krav

Hvis råvildtet lever i et område med mange rovdyr, vil det være en stor fordel at være hurtig.
De hurtigste dyr har bedre muligheder for at undslippe rovdyrene og dermed undgå at blive ædt.
Det betyder, at en hurtig buk i dette miljø vil have bedre muligheder for at overleve og få afkom, som kan føre dens egenskaber videre.

Men forestiller vi os et helt andet miljø, hvor der kun findes begrænsede mængder føde, vil det være nogle andre egenskaber, der får betydning.
Her vil det være en fordel at være særlig dygtig til at finde føde, fordi netop denne egenskab kan være afgørende for dyrets overlevelse.

I det ene miljø vil de hurtigste dyr derfor have de bedste muligheder for at overleve og få afkom, mens det i det andet miljø vil være de dyr, som er bedst til at finde føde.

Den naturlige udvælgelse

Gennem generationer vil råvildtet på denne måde tilpasse sig de forhold, det lever under.
De individer, som besidder de egenskaber, der giver dem de bedste muligheder for at overleve og formere sig i det pågældende miljø, vil også have de bedste muligheder for at føre deres arvelige egenskaber videre til kommende generationer.

Det betyder, at de egenskaber, som er mest fordelagtige under de givne forhold, med tiden kan blive mere udbredte i bestanden.
Det er denne proces, vi kalder naturlig udvælgelse – eller med biologernes betegnelse: naturlig selektion.

Find mere viden om Råvildtets biologi