Døgnrytme

Råvildtets døgnrytme
Råvildtets døgnrytme varierer gennem året og er blandt andet afhængig af årstiden, dagens længde, fødemulighederne og dyrenes behov for føde.
Jo flere lyse timer der er i døgnet, desto flere aktive perioder har råvildtet som regel. I disse perioder bruger dyrene størstedelen af tiden på at esse.
Både længden af de aktive perioder og de mellemliggende hvileperioder kan variere betydeligt afhængigt af årstiden.
Hvor mange gange er råvildtet aktivt i døgnet?
Tidligere undersøgelser fra Kalø har vist, at råvildtet i vintermånederne gennemsnitligt har ni aktive perioder i døgnet.
I sommermånederne stiger antallet til mellem 13 og 16 aktive perioder pr. døgn.
Under brunsten øges bukkenes aktivitet yderligere, og her kan de nå op på gennemsnitligt 18 aktive perioder i døgnet.
Det er naturligvis ikke ensbetydende med, at råvildtet er aktivt lige længe i hver periode.
Nogle aktive perioder kan være forholdsvis korte, mens andre varer betydeligt længere. Det samme gælder hvileperioderne mellem aktiviteterne.
Hvornår på døgnet er råvildtet mest aktivt?
Hvis man skal drage en generel konklusion om råvildtets døgnrytme, må det være, at dyrene som hovedregel er mest aktive i timerne omkring solopgang og solnedgang.
Om morgenen begynder aktiviteten ofte allerede inden solopgang og fortsætter et stykke tid efter, at solen er stået op.
Om aftenen begynder aktiviteten typisk kort før solnedgang og fortsætter efter mørkets frembrud. Der er dog en tendens til, at råvildtet først kommer frem omkring selve solnedgangen.
Det betyder ikke, at råvildtet kun er aktivt morgen og aften. Dyrene har som nævnt flere aktive perioder fordelt over hele døgnet, men det er ofte omkring solopgang og solnedgang, at vi mennesker har de bedste muligheder for at se dem.
Jagttryk og forstyrrelser ændrer døgnrytmen
Man kan sagtens forestille sig, at råvildtet, hvis det ikke blev udsat for jagt eller andre forstyrrelser, ville fordele sine aktive perioder mere jævnt over hele døgnet.
Hen over sommeren har råvildtet da også en mere jævnt fordelt døgnrytme, hvor dyrene veksler mellem at esse og hvile på forskellige tidspunkter af døgnet. Men denne naturlige døgnrytme kan hurtigt ændre sig.
Jagtarrangementer og andre aktiviteter på reviret kan nemlig tvinge råvildtet til at tilpasse sin adfærd, så det i højere grad opholder sig skjult i de perioder, hvor der er mennesker i området.
Et stort jagttryk kan derfor få direkte betydning for, hvornår råvildtet vælger at være aktivt.
Et direkte resultat af et stort jagttryk er, at råvildtet bliver mere nataktivt, og at man derfor sjældent ser dyrene i dagtimerne.
Det er således ikke nødvendigvis, fordi der er blevet mindre råvildt på reviret, at man pludselig ikke længere ser dyrene om dagen.
Det kan ganske enkelt skyldes, at råvildtet har ændret sin døgnrytme som følge af de forstyrrelser, det bliver udsat for.