Næring og energi

Råvildtets energibalance – afgørende for overlevelsen

For at råvildtet kan overleve, er det afgørende, at der er balance mellem den energi, dyret optager gennem føden, og den energi, det forbruger.
Det betyder ikke, at råvildtet nødvendigvis skal være i energimæssig balance hver eneste dag, men at det ikke gennem længere tid må forbruge mere energi, end det kan nå at optage.

I en del af året optager råvildtet mere energi, end det forbrænder. Overskuddet lagres blandt andet som fedtdepoter, øget kropsvægt og reserver i skelettet.
I andre perioder af året er situationen den modsatte. Her bruger råvildtet mere energi, end det kan optage gennem føden, og må derfor tære på de reserver, som det tidligere har opbygget.
Denne vekselvirkning mellem energioverskud og energiunderskud er en naturlig del af råvildtets årscyklus.

Et stort jagttryk kan koste råvildtet livet

Det er især vigtigt, at råvildtet har tilstrækkelige energireserver, inden det udsættes for perioder med stor fysisk belastning og stress.
Et eksempel er for stort et jagttryk.
Hvis råvildtet gennem en længere periode i jagtsæsonen gentagne gange føler sig tvunget til at springe for livet, med den stress og det store energiforbrug dette medfører, kan det få alvorlige konsekvenser.
Dyrene risikerer ganske enkelt at forbrænde mere energi, end de kan nå at optage gennem føden.

Alle kan regne ud, at hvis man bruger mere energi, end man kan nå at opbygge, må man tære på sine reserver.
Og når disse reserver er opbrugt, er der ikke længere noget at stå imod med.
Så går det kun én vej – ned ad bakke.
I værste fald bliver dyret så afkræftet, at det ender som faldvildt.

Derfor forsøger råvildtet gennem hele året at begrænse sit energiforbrug mest muligt, samtidig med at det søger at få det størst mulige energiudbytte af føden.
Det handler ganske enkelt om at minimere energiudgifterne og maksimere energiindtægterne.

Årets skiftende energibehov

I foråret, hen over sommeren og i sensommeren har råvildtet normalt gode muligheder for at optage mere energi, end det forbruger.
Dette energioverskud bliver lagret i kroppen og skelettet og skal blandt andet være med til at sikre dyrenes overlevelse i de perioder, hvor føden er mindre energirig, eller hvor energiforbruget er særligt stort.

I den resterende del af året vil råvildtet i perioder forbrænde mere energi, end det kan optage gennem sit normale fødevalg.
Men der er stor forskel på, hvornår bukke og råer har deres største energiforbrug.

Brunstperioden tærer hårdt på bukkene

Under brunsten er bukkenes energiindtag meget begrænset.
De bruger nemlig ikke ret meget tid på at æde, men koncentrerer sig i stedet om at finde og beslå så mange råer som muligt inden for deres territorium.
Samtidig bruger de store mængder energi på at forsvare territoriet og holde andre bukke væk.
Resultatet er, at mange bukke efter brunsten fremstår både udmattede og tydeligt afmagrede.
Det er også en af årsagerne til, at man ofte ikke ser ret meget til de ældre bukke i perioden umiddelbart efter brunsten.
De forsøger ganske enkelt at komme til kræfter igen.

Her spiller den vigtige efterårsfedning, som begynder lige efter brunsten, en afgørende rolle.
I denne periode skal bukkene genopbygge deres energireserver, så de kan gå vinteren i møde i en god konditions- og ernæringstilstand.

Råernes mælkeproduktion kræver store mængder energi
Hos hundyrene er situationen lidt anderledes.
Netop på den tid af året, hvor føden er mest næringsrig, og hvor råvildtet normalt har de bedste muligheder for at opbygge et energioverskud, kan råerne faktisk komme i energiunderskud.
Det har en ganske naturlig forklaring, da råerne på dette tidspunkt har sat deres lam og skal producere mælk til dem.
Og mælkeproduktionen er særdeles energikrævende.
Derfor er det meget vigtigt, at råen er sund og i god kondition, når hun sætter sine lam.
I perioden umiddelbart efter fødslen kan hendes energiudgifter nemlig være betydeligt større end den energi, hun kan nå at optage gennem føden.
Ligesom hos bukkene er efterårsfedningen derfor også meget vigtig for råerne.

Det energioverskud, som råen opbygger og blandt andet lagrer i skelettet, skal senere være med til at danne skelettet hos de fostre, som først begynder at udvikle sig efter årsskiftet.
Efterårsfedningen har således ikke alene betydning for råens egen overlevelse gennem vinteren, men også for udviklingen af de kommende lam.

Når forårets frodige føde bliver farlig

Foråret er normalt en periode, hvor råvildtet igen får adgang til frisk og næringsrig føde.
Men netop denne overgang kan i nogle år få alvorlige konsekvenser.
Det gælder især, hvis foråret nærmest kommer fra den ene dag til den anden.

Når de første frodige, grønne spirer pludselig vælter frem, vil råvildtet naturligvis kaste sig over dem.
Problemet opstår, hvis dyrenes tarmflora ikke kan nå at omstille sig til den nye og meget frodige føde.
I sådanne tilfælde kan tarmfloraen blive slået i stykker, hvilket kan medføre kraftig diarré, dehydrering og afmagring.
I værste fald ender det med en langsom død.

Det er dog tankevækkende, at det langt fra er alle dyr, der bliver ramt.
Man kan opleve, at nogle dyr bliver alvorligt syge, mens andre rådyr i præcis det samme område, på samme årstid og med adgang til den samme føde, tilsyneladende ikke bliver påvirket.
Det fortæller os, at der er forskel på dyrenes evne til at klare de belastninger, naturen udsætter dem for.

Naturens egen selektion

Når de svageste dyr i bestanden ikke kan klare de naturlige belastninger, er det også en del af naturens egen selektion.
Derfor skal man efter min opfattelse ikke nødvendigvis være så ærgerlig over, at bestandens dårligste dyr går til.
Selvom det naturligvis kan virke barskt, er det med til at sikre, at de stærkeste og sundeste dyr får de bedste muligheder for at føre bestanden videre.
Og netop en sund og stærk råvildtbestand bør være målet med enhver fornuftig råvildtforvaltning.

Find mere viden om Råvildtets biologi