Vægten på handyr, hundyr og lam

Råvildtets vægt varierer afhængigt af alder, køn, kondition og de lokale levevilkår. Der kan være betydelige forskelle fra revir til revir, og derfor findes der ingen facitliste for, hvor meget et rådyr skal veje i en bestemt alder.
Vægten kan være en god indikator for råvildtets sundhedstilstand, men den skal altid vurderes i sammenhæng med dyrets alder, kropsbygning og de forhold, det lever under
Levende vægt, opbrækket vægt og slagtevægt
Når man taler om råvildtets vægt, er det vigtigt at skelne mellem de forskellige vægtbetegnelser.
-
Levende vægt (totalvægt): Dyrets samlede vægt inden opbrækning.
-
Opbrækket vægt: Dyrets vægt efter udtagning af indvoldene.
-
Slagtevægt: Vægten af den klargjorte slagtekrop, normalt uden skind, hoved og de nederste dele af løbene.
-
Udbenet kød: Det egentlige kødudbytte efter udbening og afpudsning.
Ved opbrækning mister et rådyr som tommelfingerregel omkring en fjerdedel af sin levende vægt.
Omvendt kan man beregne den omtrentlige levende vægt ved at lægge en tredjedel til den opbrækkede vægt.
Et rådyr med en levende vægt på 20 kg vil således have en opbrækket vægt på omkring 15 kg.
Det er naturligvis kun vejledende beregninger, da vægtforholdene kan variere fra dyr til dyr.
Råvildtets vægt fordelt på alder og køn
De følgende vægtangivelser er vejledende og skal ikke betragtes som faste mål for, hvad råvildtet skal veje.
Alle vægte er angivet som opbrækket vægt, med undtagelse af nyfødte rålam, hvor der er tale om levende vægt.
Vægten på rålam
Et nyfødt rålam vejer normalt mellem 1 og 1,5 kg.
Tilvæksten er hurtig i de første levemåneder, og når lammet er omkring et halvt år gammelt, vil det under normale forhold kunne opnå en opbrækket vægt på omkring 10 kg.
| Alder | Vægt |
|---|---|
| Nyfødt lam | 1–1,5 kg |
| Lam, ca. 6 måneder | Ca. 10 kg |
Nyfødt vægt er levende vægt. Vægten ved seks måneder er opbrækket vægt.
Man skal være opmærksom på, at et lam, der nedlægges den 1. oktober, godt kan være forholdsvis lille og let, uden at der behøver at være noget galt med det.
Forklaringen kan ganske enkelt være, at lammet er sat sent og derfor er yngre end de øvrige lam på reviret.
Vægten på hundyr
Hundyrenes kropsvægt stiger normalt gennem de første leveår, indtil de er fuldt udvoksede.
Herefter vil vægten som regel være forholdsvis stabil gennem en stor del af deres voksne liv.
| Alder | Normalvægt | Gennemsnit |
|---|---|---|
| 1 år | 13–15 kg | 14 kg |
| 2 år | 15–18 kg | 16 kg |
| 3 år og ældre | 15–19 kg | 17 kg |
Alle vægte er opbrækket vægt.
Vægten på handyr
Bukkenes kropsvægt stiger ligeledes gennem de første leveår, indtil de er fuldt udvoksede i en alder af omkring to et halvt til tre år.
Der kan dog være betydelige individuelle forskelle afhængigt af dyrets kondition, fødegrundlag og de lokale levevilkår.
| Alder | Normalvægt | Gennemsnit |
|---|---|---|
| 1 år | 12–16 kg | 14 kg |
| 2 år | 14–19 kg | 16,5 kg |
| 3 år og ældre | 16–22 kg | 18 kg |
Alle vægte er opbrækket vægt.
Forskelle i vægten fra revir til revir
Der kan være betydelige forskelle i råvildtets gennemsnitlige kropsvægt mellem de forskellige jagtterræner i Danmark.
Efter min vurdering er disse forskelle næppe alene genetisk betingede, men skal i højere grad ses i sammenhæng med bestandens størrelse samt køns- og aldersfordelingen på de enkelte revirer.
Fødemængden, fødens kvalitet og konkurrencen mellem dyrene har naturligvis også betydning for deres udvikling og kondition.
Råvildtets gennemsnitlige kropsvægt kan derfor være en nyttig indikator for bestandens sundhedstilstand på det enkelte revir.
Det kræver dog, at man sammenligner dyr af nogenlunde samme alder og køn og samtidig tager hensyn til årstiden.
Er en tung buk sundere end en let buk?
Selvom kropsvægten kan fortælle noget om råvildtets kondition, er det langt fra sikkert, at en buk på 22 kg er sundere end en buk på 17 kg.
Begge dyr kan være i fremragende kondition, selvom der er betydelig forskel på deres vægt.
Det samme gælder udviklingen af bukkens opsats.
Som udgangspunkt skal en buk være sund og i god kondition for at kunne udvikle en stor og kraftig opsats. Men det betyder ikke, at bukken nødvendigvis skal være stor og tung for at kunne udvikle et medaljetrofæ.
En buk på 17 kg kan således være lige så sund og have lige så gode muligheder for at udvikle en stor opsats som en buk på 22 kg.
En medaljebuk behøver altså ikke at veje over 20 kg i opbrækket vægt.
Jeg vil i den forbindelse nævne, at nogle af verdens største bukketrofæer er nedlagt på bukke med en kropsvægt i omegnen af blot 16 kg.
Det understreger, at der ikke nødvendigvis er nogen direkte sammenhæng mellem bukkens kropsvægt og opsatsens størrelse.
Men en ting er sikkert og det er at kun sunde bukke i god kondition der opsætter store opsatser.
Råvildtets vægt gennem livet
Råvildtet er normalt fuldt udvokset i en alder af omkring to et halvt til tre år. Herefter vil kropsvægten som regel være forholdsvis stabil gennem en stor del af dyrets voksne liv.
Først når dyret når en høj alder, kan vægten begynde at falde. Det kan blandt andet skyldes nedslidte tænder, som gør det vanskeligere at tygge og udnytte føden optimalt.
Når et ældre rådyr ikke længere kan optage tilstrækkelig næring, kan det hurtigt miste både vægt og kondition.
Der findes ingen entydig facitliste for, hvor meget råvildtet skal veje i de forskellige aldersklasser.
Det afgørende er ikke alene, hvor meget rådyret vejer, men hvordan det er udviklet, og hvilken kondition det befinder sig i.
Bemærk at råvildt i andre lande, som f.eks. i Sverige er både større og vejer mere end det danske råvildt.