Vægten på råvildtet

Råvildtets vægt varierer betydeligt afhængigt af alder, køn, kondition og de lokale levevilkår. Der findes derfor ingen facitliste for, hvor meget et rådyr skal veje i en bestemt alder

Ved opbrækning mister et rådyr som tommelfingerregel omkring en fjerdedel af sin levende vægt.
Omvendt kan man beregne den omtrentlige totalvægt ved at lægge en tredjedel til den opbrækkede vægt.

Slagtevægten, altså vægten af den slagtede krop, udgør som udgangspunkt omkring halvdelen af dyrets levende vægt.

Disse vægtangivelser er naturligvis vejledende, da der kan være individuelle forskelle.

Råvildtets vægt gennem livet

Råvildtet er først fuldt udvokset i en alder af omkring to et halvt til 3 år. Herefter vil kropsvægten normalt være forholdsvis stabil gennem en stor del af dyrets voksne liv.
Først når dyret når en høj alder, kan vægten begynde at falde. Det kan blandt andet skyldes nedslidte tænder, som gør det vanskeligere at tygge og udnytte føden optimalt.

Når et ældre rådyr ikke længere kan optage tilstrækkelig næring, kan det hurtigt miste både vægt og kondition.
Man skal dog være opmærksom på, at et ungt dyr ikke nødvendigvis er svagt eller i dårlig kondition, blot fordi det vejer mindre end andre dyr på samme tidspunkt.

Et rålam, der nedlægges den 1. oktober, kan eksempelvis være forholdsvis lille og let, uden at der behøver at være noget galt med det.
Forklaringen kan være, at lammet er sat sent og derfor er yngre end de øvrige lam på reviret, men forklaringen er ofte at dyret i sig selv ikke er så stort.
Man har nemlig fundet ud at , at om du nedlægger et lam i oktober måned, eller i slut december - er vægtforskellen kun ca. 1 kg..

Forskelle i vægten fra revir til revir

Der kan være betydelige forskelle i råvildtets gennemsnitlige kropsvægt mellem de forskellige jagtterræner i Danmark.
Efter min vurdering er disse forskelle næppe alene genetisk betingede, men skal i højere grad ses i sammenhæng med de lokale levevilkår, bestandens størrelse samt køns- og aldersfordelingen på de enkelte revirer.

Fødemængden, fødens kvalitet og konkurrencen mellem dyrene har naturligvis også betydning for deres udvikling og kondition.
Råvildtets gennemsnitlige kropsvægt kan derfor være en nyttig indikator for bestandens sundhedstilstand på det enkelte revir.

Det kræver dog, at man sammenligner dyr af nogenlunde samme alder og køn og samtidig tager hensyn til årstiden.

Er en tung buk sundere end en let buk?

Selvom kropsvægten kan fortælle noget om råvildtets kondition, er det langt fra sikkert, at en buk på 22 kg er sundere end en buk på 17 kg.
Begge dyr kan være i fremragende kondition, selvom der er en betydelig forskel på deres vægt.

Det samme gælder udviklingen af bukkens opsats.
Som udgangspunkt skal en buk være sund og i god kondition for at kunne udvikle en stor og kraftig opsats. Men det betyder ikke, at en buk nødvendigvis skal være stor og tung for at kunne udvikle et medaljetrofæ.

En buk på 17 kg kan således være lige så sund og have lige så gode muligheder for at udvikle en stor opsats som en buk på 22 kg.

En medaljebuk behøver altså ikke at veje over 20 kg i opbrækket vægt.

Jeg vil i den forbindelse nævne, at nogle af verdens største bukketrofæer er nedlagt på bukke med en kropsvægt i omegnen af blot 16 kg.
Det understreger, at der ikke nødvendigvis er nogen direkte sammenhæng mellem bukkens kropsvægt og opsatsens størrelse.

Vægten skal altid vurderes med forbehold

Der findes ingen entydig facitliste for, hvor meget råvildtet skal veje i de forskellige aldersklasser.
Derfor bør vægten altid vurderes i sammenhæng med dyrets alder, køn, kondition og de forhold, det har levet under.
En høj kropsvægt er ikke i sig selv et bevis på god sundhed, ligesom en lavere vægt ikke nødvendigvis er udtryk for dårlig kondition.

Det afgørende er ikke alene, hvor meget rådyret vejer, men hvordan det er udviklet, og hvilken kondition det befinder sig i.

Sådan beregnes råvildtets vægt

Når man taler om råvildtets vægt, er det vigtigt at skelne mellem levende vægt, opbrækket vægt og slagtevægt.

Vægt	Forklaring
Levende vægt	Dyrets samlede vægt inden opbrækning.
Opbrækket vægt	Dyrets vægt efter indvoldene er fjernet. Normalt ca. 75 % af den levende vægt.
Slagtevægt	Vægten af den klargjorte slagtekrop, typisk med knogler, men uden skind, hoved og nederste dele af løbene.
Udbenet kød	Det reelle kødudbytte efter udbening og afpudsning.

Eksempel på vægtberegning

Hvis en råbuk vejer 20 kg levende, vil vægtfordelingen omtrent være:

Vægt	Kg
Levende vægt	20,0
Opbrækket vægt (75 %)	15,0
Slagtevægt	Varierer efter klargøring.
Udbenet kød	Afhænger af slagteudbyttet.

Tommelfingerregel:
Et rådyr mister omkring 25 % af sin levende vægt ved opbrækning.
Kender man den opbrækkede vægt, kan den levende vægt beregnes ved at gange med 1,33.

Vægtangivelserne er vejledende og kan variere afhængigt af dyrets størrelse, kondition og slagtemetode.

Find mere viden om Råvildtets biologi