Rålammenes dødelighed
Trods denne naturlige beskyttelse går der hvert år en del rålam til i pattealderen.
Ud over prædation er landbrugets maskiner en væsentlig fare. Når græsmarkerne slås til hø eller ensilage i maj eller juni måned, risikerer de små lam at blive dræbt af de store slåmaskiner.
Efter min opfattelse omkommer der betydeligt flere rålam under græsslåningen, end mange er klar over.
Problemet er, at lammene instinktivt bliver liggende og trykker sig i vegetationen, også når en landbrugsmaskine nærmer sig. Netop den adfærd, som normalt beskytter dem mod rovdyr, kan derfor blive deres skæbne.
Der findes udstyr til landbrugsmaskiner som kan varsle traktorføreren om at der sidder råvildt/rålam foran traktoren.
Da disse sencor-anmodninger ikke er gratis, er det det bgrænset hvor mange der sælges.
Derimod er et blevet populært at flyve med droner, hvorfor der findes flere udbydere af alle former for droneservice.
Disse droner kan overflyve en mark og med varmesøgende kameraer, umiddelbart inden der skal slåes slæt på marken.
Her registreres rålammenes placering i marken, hvorefter de indfanges og flyttes udenfor den mark man vil slå slæt på.
Døde rålam bliver desuden sjældent fundet af mennesker.
De er vanskelige at opdage i sommerens tætte vegetation, og på grund af varmen og naturens ådselædere forsvinder de ofte hurtigt.
Vejrets betydning for rålammenes overlevelse
Vejrforholdene i sættetiden har stor betydning for rålammenes muligheder for at overleve.
Er perioden præget af kulde og vedvarende regn, vil dødeligheden normalt være større end i perioder med sol, varme og mere stabile vejrforhold.
Særligt de nysatte lam er udsatte, da de endnu ikke har samme evne til at regulere kropstemperaturen som ældre dyr.
For de revirer, hvor der fodres med supplerende foder, kan vejret i sættetiden også få betydning senere på året.
Min erfaring er, at en kold og regnfuld sættetid, efterfulgt af et mildt og frodigt efterår, kan medføre, at lammene begynder at søge til foderhusene senere end normalt.
Samtidig vil man på sådanne revirer kunne opleve, at årsdyrene ikke er så stærke og veludviklede, som man ellers kunne forvente.
Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at rålammenes udvikling ikke alene afhænger af fødemulighederne i efteråret, men i høj grad også af de forhold, de har været udsat for i deres første levemåneder.
Hvornår sættes rålam?
Råvildtets sættetid, altså den periode hvor råerne sætter (føder) deres lam, ligger normalt fra begyndelsen af maj og frem til midten af juli.
Der forekommer dog variationer, og der er observeret nysatte lam allerede omkring midten af april.
Jeg har selv set nysatte lam den 30. marts, hvilket må høre til sjældenhederne.
Selvom sættetiden kan strække sig over en længere periode, vil forskellene i lammenes størrelse og vægt normalt blive mindre i løbet af efteråret.
Når vi nærmer os årsskiftet, vil mange af de tidligt og sent satte lam derfor være mere ens i størrelse og vægt, end forskellen i deres fødselstidspunkt umiddelbart skulle give anledning til at tro.