Råvildtets bagløb (bagben) er længere end forløbene (forben), hvilket giver kroppen et karakteristisk udseende, hvor dyret virker overbygget bagtil.
De lange og kraftige bagløb har stor betydning for råvildtets bevægelse. Under hurtig flugt kommer hovedparten af fremdriften fra bagløbene, som gør det muligt at sætte af med stor kraft og bevæge sig hurtigt gennem selv vanskeligt terræn.
Det betyder også, at et rådyr med et brækket bagløb har betydeligt vanskeligere ved at bevæge sig hurtigt end et dyr med et brækket forløb. Et rådyr med et beskadiget forløb kan på lige stræk undertiden opnå næsten samme hastighed som et dyr med fire raske ben.
Råvildtets kropslængde ligger normalt omkring 95–115 cm, afhængigt af dyrets alder og størrelse.
Halen er ganske kort, blot omkring 3–5 cm, og er næsten usynlig i vinterdragten, mens den lettere kan anes i sommerdragten.
Hovedet og de individuelle kendetegn
Set fra siden er råvildtets hoved forholdsvis kort og trekantet. Det er højt bagtil og bliver gradvist smallere frem mod snuden. Gehørerne (ørerne) er store, og øjnene er mørkebrune.
Umiddelbart kan det se ud, som om alle rådyr har nogenlunde det samme udtryk. Men studerer man dem nærmere, opdager man hurtigt, at det langt fra er tilfældet.
Ikke to stykker råvildt har helt det samme udtryk.
Gennem observationer og fotografering af råvildt vil man opdage, hvor store individuelle forskelle der faktisk findes.
Ansigtets farvetegninger, de lyse og mørke partier samt selve hovedets udtryk varierer fra dyr til dyr.
Det samme gælder farvesammensætningen i gehørerne, hvor der ligeledes kan være tydelige individuelle forskelle.
Kan råvildtets alder aflæses i hovedet?
Tidligere har det været en udbredt opfattelse, at rådyr med mange hvide hår i hovedet nødvendigvis måtte være gamle dyr. Tilsvarende har man hævdet, at yngre dyr, indtil omkring fireårsalderen, kunne kendes på deres såkaldte briller – en lys eller hvid ring omkring øjnene.
Jeg ved ikke, hvem der oprindeligt har draget disse konklusioner, men én ting er sikkert:
Hvis man forsøger at aldersbestemme råvildt alene ud fra hvide hår i hovedet eller briller omkring øjnene, risikerer man at blive slemt skuffet.
Når man studerer råvildt vil man nemlig kunne finde dyr i vidt forskellige aldre, uanset om de har mange hvide hår i hovedet, tydelige briller eller slet ingen af delene. Disse kendetegn kan derfor ikke bruges som et sikkert grundlag for aldersbestemmelse.
Forskellen på buk og rå
Råvildtets hals er forholdsvis lang og er som hovedregel slankere hos yngre dyr end hos ældre.
Når bukkene har kastet opsatsen, kan det umiddelbart være vanskeligt at skelne mellem buk og rå alene ud fra kropsbygningen.
Med lidt erfaring vil man dog ofte kunne se forskellen, især når det drejer sig om ældre bukke.
Disse har som regel en mere massiv kropsbygning, navnlig omkring forparten, og en kraftigere hals end råerne.
Derudover findes der nogle mere sikre kendetegn.
Spejlet, det lyse parti omkring bagenden, er forskelligt hos de to køn. Bukken har desuden en pensel, som især er tydelig i vinterdragten, mens råen har et skørt (dusk), der ligeledes træder tydeligst frem om vinteren.
Disse kendetegn er ofte langt mere anvendelige ved kønsbestemmelsen end en vurdering af kropsbygningen alene.
Unge og ældre dyrs proportioner
Når man sammenligner årsdyr med ældre råvildt, kan det umiddelbart se ud, som om de unge dyr har længere løb.
Det er dog i høj grad et synsbedrag.
Løbenes længde er formentlig ikke væsentligt forskellig, men fordi de ældre dyr har en større og dybere krop, ændres forholdet mellem kroppens og løbenes proportioner.
Hos årsdyrene virker løbene derfor forholdsvis lange, mens de hos ældre dyr fremstår kortere i forhold til kroppens størrelse.
Råvildtet er først fuldt udvokset i en alder af omkring to et halvt til tre år, hvor kroppen har opnået sin endelige størrelse og proportioner.