Skip to main content

Grandeler

Grandel (eller grandeler) er almindeligt kendt blandt kronvildtet, sikavildtet og vildrener, men forekommer også hos råvildtet

Grandeler hos råvildtet

Hos enkelte rådyr forekommer der små ekstra tænder i overkæben, som kaldes grandeler.
De minder om små hjørnetænder og kan forekomme enten i den ene eller i begge sider af overkæben.

Hvorfor nogle rådyr udvikler grandeler, mens andre ikke gør, ved man ikke med sikkerhed.
De er formentlig mere udbredte, end vi umiddelbart er klar over, da de let kan overses.

Det hævdes, at omkring 1 % af den danske råvildtbestand har grandeler, men jeg har ikke kendskab til undersøgelser, der dokumenterer dette tal.

Grandelerne har ingen kendt praktisk betydning for råvildtet. Dyrene synes at leve og fungere lige godt, uanset om de har disse ekstra tænder eller ej.
På billederne nedenfor ses et rådyr med grandeler i begge sider af overkæben.

Find mere viden om Råvildtets biologi