Flere af de største bukke opmålt af i CIC, er efterfølgende blevet vurderet af CIC-kommissionen til at have det såkaldte ”Bailliesyndrom”, hvorfor de ikke kan komme i betragtning som verdensrekorder eller optages på andre officielle rekordlister.
Hvordan opstod Bailliesyndromet?
Betegnelsen ”Bailliesyndromet” opstod, efter at Major Peter Baillie i 1974 nedlagde en monsterbuk i England, som blev opmålt til hele 238,55 CIC-point.
Major Peter Baillies monsterbuk blev af CIC-kommissionen vurderet til at være abnorm, da pandeskallen var så tyk og massiv, at rosenstokkene knap nok var synlige.
Der findes flere dokumenterede eksempler på Baillie-lignende abnormiteter i England, herunder seks opsatser med over 200 CIC-point.
CIC's regler for opmåling
CIC har udarbejdet regler for, hvordan opmåling af bukketrofæer skal foregå, og hvordan de enkelte point skal tildeles.
Det er derfor en forudsætning, at opsatsen kan opmåles efter det gældende CIC-skema.
Når CIC underkender sin egen opmåling
Forvirringen bliver i min verden total, når man kan få opmålt en buk i henhold til de gældende regler, som CIC selv har fastsat, og modtage et godkendt opmålingsskema med den givne pointsum.
Herefter kan de samme personer i CIC-kommissionen underkende resultatet med den begrundelse, at bukkens opsats har ”Bailliesyndromet”!
Det forekommer mig temmelig selvmodsigende.
Det bør efter min mening være sådan, at enten kan bukken opmåles og godkendes efter CIC's regler, eller også kan den ikke.
