Hvis man har givet opsatsen kunstig farvning, vil den altid få nul ud af fire point for farve ved en CIC-opmåling, uanset hvor godt man har farvet opsatsen
De fleste jægere har ikke noget ønske om at nedlægge bukke i bast.
Når der er tale om afskydning af syge eller dårlige dyr, er opsatsen som regel uinteressant, også selvom den skulle være i bast.
Man kan dog komme ud for, at man efter at have nedlagt en buk opdager, at den mangler at feje det sidste af basten omkring rosenkransene og måske lidt på den nederste del af stængerne.
Her kan man godt fjerne den sidste bast og eventuelt farve det område, som basten har dækket.
Men man skal være klar over, at opsatsen ved en senere opmåling vil få nul ud af fire point for farve, hvorimod den måske havde fået et eller to point, hvis man havde ladet den være med lidt manglende farve omkring rosenkransene.
Jagt på bukke i bast
I England og Skotland må man jage bukke i april måned, hvorfor man ofte kan opleve, at selv større medaljebukke stadig er i bast.
Ud over at det er lettere at jage bukkene i april, blandt andet på grund af den manglende dækning fra vegetationen, kan man på udvalgte jagtterræner i Skotland og specielt i Sydengland skyde kæmpebukke, som endnu ikke er begyndt at feje basten af.
Det er især i disse tilfælde, at en flot udført farvning af opsatsen, efter at basten er fjernet, virkelig kommer til sin ret.
Et eller andet sted virker det i mange jægeres ører lidt ”forkert” at afskyde bukke i bast.
Nogle siger, at bukken skal være færdigfejet, før de vil ”udfordre” den på den frie vildtbane.
Men da bukken ikke er udstyret med en jagtriffel i kaliber .30-06 med den nyeste Zeiss-kikkert med afstandsmåler osv., er det i mine ører lidt overdrevet, når vi siger, at vi ”udfordrer” bukken.
Men det er en helt anden diskussion.
Når vi taler om at fjerne basten, er det en forudsætning, at opsatsen under basten er færdigdannet. Det vil sige, at opsatsen er hård og forbenet, og at det alene er bukkens stadie i seksualcyklussen, som har gjort, at den endnu ikke er begyndt at feje basten af.
Kaliumpermanganat til farvning
Kaliumpermanganat er en kemisk forbindelse af kalium, mangan og ilt.
Stoffet bruges blandt andet som iltningsmiddel i kemiske processer og har tidligere været anvendt til forskellige former for rengøring, desinfektion og farvning.
Kaliumpermanganat er dog ikke ufarligt. Stoffet er stærkt oxiderende og kan være sundhedsskadeligt ved indtagelse, indånding og kontakt med hud og øjne.
Derfor skal man arbejde forsigtigt med stoffet, helst udendørs eller i et godt ventileret rum, og benytte egnede beskyttelseshandsker og øjenbeskyttelse.
Kaliumpermanganat farver utrolig meget, og får man det på hænderne eller andre overflader, kan misfarvningen være vanskelig at fjerne.
Tidligere har man hos materialisten kunnet købe kaliumpermanganat i en 3 % opløsning, som kan anvendes til farvning af opsatser.
Om denne koncentration fortsat forhandles til private, bør undersøges hos den enkelte leverandør.
Til arbejdet skal man desuden bruge en lille skål og to-tre bløde pensler i forskellige størrelser.
Plastposer til at dække og beskytte kraniet under farvningen er også en god idé.
Jeg vil anbefale, at man har beskyttelseshandsker på og sørger for at have rent vand i nærheden, hvis der skulle ske et uheld.
Klargøring af opsatsen
Opsatsen lægges i vand i et til to døgn, hvorefter basten som regel er lettere at fjerne, eventuelt ved hjælp af en lille kniv.
Hele kraniet og opsatsen afkoges, hvorefter opsatsen vil fremstå lys eller næsten hvid.
Efter afkogningen skal opsatsen kun tørre lidt, før man kan begynde farvningen.
Selve farvningen
Selve farvningen af opsatsen tager ikke lang tid, men man skal være meget omhyggelig med ikke at dryppe kaliumpermanganat på kraniet, da misfarvningen kan være vanskelig at fjerne bagefter.
Det færdige resultat bliver også bedst, hvis man giver sig god tid.
Kaliumpermanganat påføres opsatsen med en pensel, og overfladen optager hurtigt farven.
Den rødviolette farve ændrer sig efter lidt tid til en brun farve.
Farvningen foretages ad flere omgange, og for hvert nyt lag bliver farven mørkere og mere brun.
Tag eventuelt et andet trofæ og studér, hvor de lysebrune og mørkebrune farver sidder på en naturlig opsats.
Forsøg derefter at ramme de samme farvenuancer, så resultatet bliver så naturtro som muligt.
Lad opsatsen tørre lidt mellem de enkelte påføringer.
Lyse og mørke farvenuancer
Hvis man ønsker, at opsatsen skal have hvide sprosseender, skal man selvfølgelig undlade at påføre kaliumpermanganat på disse.
De steder, hvor man ønsker en lysebrun farve, påføres kun et eller måske to lag.
Jo mørkere man ønsker opsatsen, desto flere lag skal der påføres.
Det kræver lidt øvelse at få farverne til at se naturlige ud.
Hvis man eksempelvis har en spidsbuk i bast, som også skal farves, vil jeg stærkt anbefale, at man først øver sig på denne, inden man kaster sig over farvningen af et guldmedaljetrofæ fra Sydengland.
Eksperimenter med forskellige farver
Hvis man bliver bidt af denne form for trofæbehandling og måske skyder mange bastbukke i løbet af året, kan man arbejde med forskellige farvenuancer og forsøge at efterligne den naturlige farve på opsatsen.
Jeg vil dog fraråde at blande kaliumpermanganat med andre kemikalier eller farvestoffer uden at kende deres indbyrdes reaktioner.
