Trofæbehandling

Hvem kan ikke huske den første buk, man skød?

Den kan vi alle huske som en fantastisk oplevelse, selvom trofæet i de fleste jægerhjem er et lille trofæ.
Men pyt, for den glædesrus, man følte denne dag – og i dagene efter – kan ikke beskrives med ord.

Hver buk på væggen har sin helt egen historie, og selvom vi alle først kigger på de største trofæer, er det ikke ensbetydende med, at disse trofæer er dem, der rummer de bedste minder eller den bedste jagtoplevelse.

Skal kraniet saves af?

Hvis man nedlægger en buk med en stor opsats i medaljeklassen, og bukken samtidig har lidt alder med sig, kan man faktisk opnå lidt flere point ved en opmåling, såfremt overkæben ikke er savet af.
Dette skyldes, at der kun fratrækkes 90 gram, hvis bukken opmåles med helt kranie.
Men det kan kun betale sig, hvis der er tale om en ældre buk med et stort kranie.

Fjern skind og underkæbe

Først skæres alt skindet af hovedet.
Nogle starter fra snuden og arbejder sig bagud mod opsatsen, men det er en smagssag.
Det vigtigste er, at alt skindet fjernes.
Underkæben brækkes bagover, mens kød og sener skæres over.
Nogle vælger at sætte en del af underkæben bag på bukkepladen, så man altid kan se tandsliddet på tænderne.

Savning af kraniet

Bukken saves som vist på billedet – og hellere save for lidt end for meget af.
Sav på en sådan måde, at man bevarer så meget af nakkeskallen som muligt, da der ligger en del vægt i denne.
Fjern hjernen og andet væv, som man kan komme til.
Læg herefter kraniet i vand i et døgns tid, så blodet kan trække ud inden afkogningen.

Afkogning af opsatsen

Opsatsen lægges i en gryde og koges i mellem 20 minutter og halvanden time, afhængigt af bukkens alder og lignende.
En dansk årsbuk skal måske maksimalt have 20 minutter, mens en ni år gammel svensk guldmedaljebuk måske skal have tæt på halvanden time.

Tjek indimellem om opsatsen har kogt tilstrækkeligt, ved at tage den op og dyppe den i en spand koldt vand.
Kødet skal nu løsne sig fra kraniet og være let at fjerne. Hvis dette ikke er tilfældet, lægges kraniet tilbage i det kogende vand, hvor det får lidt mere varme.

Idag bruger flere en højtryksrenser til at spule kødet af kraniet. 
Dette skal man have øvet nogle gange, da en kombination ef et godt gennemkogt kranie, og en højtryksrenser, med for meget tryk på, kan ødelægge kraniet (specielt næsebenet).

Den sidste finish

Den sidste finish foretages ved at slibe kraniet, så det ligger plant på opsatspladen.
Samtidig skal man slibe så meget af, at øjenhulerne næsten brydes – men også kun næsten.
Med en kniv ”brydes” øjenhulen ved to snit med tre-fire millimeters mellemrum.

Opsatsen sættes herefter på en plade og er klar til at blive hængt op på trofævæggen.