Hvis man gør sig den ulejlighed at undersøge råvildtets adfærd og sætte sig ind i denne, vel at mærke gennem egne observationer, før man begynder at jage råvildtet, vil man stå meget bedre rustet og derved have større chancer for at få succes på pürschjagten.
Under disse observationer vil man opdage, at når råvildtet bliver opmærksomt på, at der er noget ”unormalt” på færde, eksempelvis når en gren knækker, registrerer det omgående, hvor lyden kom fra.
Dyret står derfor med gehørerne/ørerne fremadrettet og sikrer mod stedet, hvor lyden kom fra.
Råvildtet sikrer ikke kun i et halvt til et helt minut, men nærmere i fem minutter eller mere.
Det er her, mange jægere begår en fejl, da de ikke har tålmodighed til at blive stående det samme sted i fem minutter, før de pürscher videre.
Derfor bliver de afsløret, når de for hurtigt fortsætter pürschen.
Råvildtet ”snyder” dig
Når man pürscher og er kommet så tæt som 20 meter eller endnu tættere på råvildtet, selvfølgelig i god vind og uden at stå som en silhuet i forhold til ens baggrund, sker det, at råvildtet registrerer jægeren, men alligevel bliver stående og sikrer mod ham uden at gøre tegn til at flygte.
Råvildtet løfter hovedet og trækker overlæben op for bedre at få fært af det ukendte, men efter et par minutters stirren mod jægeren lader dyret, som om ingenting er hændt, og esser videre.
Her er det vigtigt, at man ikke lader sig snyde og bliver stående helt stille, selvom dyret esser videre.
Man vil herefter opleve, at dyret pludselig og uden varsel lynhurtigt løfter hovedet og igen sikrer mod jægeren.
Denne adfærd kan dyret gentage flere gange, og meningen med det hele er at fange jægeren eller det ukendte i en bevægelse.
Tro mig, jeg har prøvet det masser af gange og er også blevet ”snydt” af råvildtet mange gange, da det ikke er muligt at ”stivne” midt i et skridt og blive stående i denne stilling i mange minutter.
En en ældre buk eller en gammel returbuk vil aldrig give en jæger denne oplevelse, da den er skredet ved det mindste mistænkelige.