Når man taler om olden, er det normalt, at man taler om agern og bog, som er henholdsvis egetræets og bøgetræets frugter. Begge står højt på råvildtets liste over attraktive fødeemner.
Tidligere blev hasselnødder, spisekastanjer og hestekastanjer også regnet med som olden, hvilket de normalt ikke gør mere.
Hvornår bliver det oldenår?
Hvornår det bliver oldenår, afgøres blandt andet af de vejrmæssige omstændigheder det foregående år.
Hvis vejret i perioden fra midten af juni til midten af juli er det, vi solhungrende feriedanskere vil betegne som godt vejr – altså hverken for koldt eller for varmt og med hverken for store eller for små nedbørsmængder - kan det betyde, at det bliver oldenår året efter.
Man kan ikke sige, at der eksempelvis kommer oldenår hvert tredje eller fjerde år, da dette på grund af vejret kan variere. Samtidig bærer eg og bøg ikke nødvendigvis mange frugter i de samme år.
Der er blandt de lærde en vis uenighed om, hvorvidt en meget tør sommer alene kan forårsage et oldenår året efter.
En svensk forsker mener at have fundet belæg for, at der faktisk er hele ni forskellige forhold, som har betydning for, om det bliver oldenår.
Det drejer sig blandt andet om et ganske bestemt antal solskinstimer, temperatur, nedbørsmængde og luftfugtighed i perioden fra midten af juni til midten af juli året før.
Giver oldenår større bukkeopsatser?
Nogle påstår, at når det er oldenår, kommer der store trofæer året efter, hvilket jeg ikke kan få til at stemme, i forhold til mine erfaringer.
2009 var efter mine registreringer det bedste trofæår i mands minde i Danmark, hvor der blev nedlagt flere medaljebukke end nogensinde før.
Det paradoksale er, at 2008 ikke var et godt oldenår, hvilket det skulle have været, hvis der var en direkte sammenhæng mellem oldenår og gode gevirår.
Til gengæld var 1995 et godt oldenår, hvilket passer godt sammen med, at jagtåret 1996 på bukkesiden også var et af de rigtig gode år.
Der er altså eksempler, som taler for en sammenhæng, men også eksempler, som taler imod.
Olden havde tidligere stor betydning for mennesket
Tidligere var olden faktisk et vigtigt energitilskud til mennesket, om end indirekte.
I husdyrproduktionen satte man stor pris på de år, hvor der fandtes store mængder olden i skovene.
Her var begreberne ”oldensvin” og ”oldengæld” almindelige.
Oldengæld var den betaling, man ydede til skovejerne for at lade svinene gå i skoven og æde den energirige olden.
Når der var gode oldenår, kunne svinene som følge af indtagelsen af olden lægge betydelige mængder fedt på kroppen – det såkaldte oldenflæsk – inden slagtningen til jul.
I vores moderne verden skal man huske på, at det ikke er mere end nogle få generationer siden, at en meget stor del af arbejdet blev udført ved menneskelig muskelkraft.
Derfor var et tilstrækkeligt energiindtag, blandt andet gennem fedt fra svinekød, af stor betydning for at kunne klare hverdagens fysiske arbejde.
Oldenår kontra gode gevirår
Mange mener som nævnt, at når det er oldenår, bliver det efterfølgende år et godt gevirår.
Forklaringen skulle være, at bukkenes indtagelse af bog og agern i efterårsmånederne - læs afsnittet om efterårsfedningen - giver et så stort energitilskud, at bukkene det efterfølgende forår sætter større opsatser op, end de normalt ville gøre uden denne føde.
For at finde ud af, om der er en sammenhæng mellem oldenår og store bukkeopsatser, må man sammenligne de år, hvor der har været oldenår, med de tilgængelige oplysninger om bukkenes opsatsstørrelser.
Derfor har jeg indsamlet registreringer fra en 20-årig periode over, hvornår bøgetræerne og egetræerne har båret frugter i form af bog og agern.
Disse oplysninger har jeg sammenholdt med resultaterne fra Danmarks Jægerforbunds årlige Top 10-lister over opmålte bukketrofæer.
Fire kategorier af oldenår
Oldenfaldet er i de anvendte registreringer inddelt i fire kategorier:
- Ingen oldenfald
- Ubetydeligt oldenfald
- Mindre oldenfald
- Stort oldenfald
Det mest almindelige er, at man taler om, hvorvidt det er oldenår eller ikke oldenår.
Men i den undersøgte 20-årige periode blev der også registreret flere mellemår, altså år med kategorierne 2 og 3.
Sammenligning med JÆGERs Top 10
Danmarks Jægerforbunds Top 10-liste var det sammenligningsgrundlag, jeg havde til rådighed over de største bukkes gennemsnitlige CIC-pointtal.
Det gennemsnitlige pointtal for de 10 største bukke, som Danmarks Jægerforbund opmålte hvert år, er efter min mening en udmærket indikator for, om året har været et godt eller dårligt gevirår, når vi sammenligner trofæernes størrelse med tidligere års trofæer.
Det er muligt, at tallene ville ændre sig en smule, hvis vi medtog de 100 største opmålte bukke fra hvert år.
Men jeg mener ikke, at dette ville ændre væsentligt på sammenligningen mellem trofæstørrelserne og de enkelte trofæår.
Sådan læses diagrammet
I det tilhørende diagram viser den blå streg det gennemsnitlige CIC-pointtal for de 10 største opmålte bukke det pågældende år.
De lysegrønne lodrette søjler viser agern, mens de mørkegrønne lodrette søjler viser bog.
Søjlerne angiver oldenfaldets størrelse ud fra kategorierne 1, 2, 3 og 4.
Når et år får kategorien 4, betyder det, at der har været et stort oldenfald og dermed et rigtig godt oldenår.
Kategorierne 2 og 3 betegner mellemår med henholdsvis ubetydeligt og mindre oldenfald, mens kategori 1 betyder, at der ikke har været oldenfald det pågældende år.
Hvad viser de 20 års registreringer?
Hvis man holder øje med firetallene, vil man opdage, at 1983, 1988, 1989, 1990, 1992, 1995, 1997, 1998, 2000, 2002, 2006 og 2009 var gode oldenår for enten agern eller bog.
Det betød, at der var store mængder olden, som råvildtet kunne æde i efteråret.
Hvis teorien om en direkte sammenhæng mellem oldenår og store bukkeopsatser var rigtig, skulle dette medføre, at bukkene satte stort op det efterfølgende år.
Derfor skulle 1984, 1989, 1990, 1991, 1993, 1996, 1998, 1999, 2001, 2003, 2007 og 2010 være blevet rigtig gode gevirår, hvis blot et stort oldenfald af enten agern eller bog var tilstrækkeligt.
Hvis det derimod var en betingelse, at der skulle være et stort oldenfald af både agern og bog i samme år, kan vi se, at 1989 og 1995 var de eneste år i undersøgelsen, hvor begge havde kategorien 4.
Men 1990 blev ikke noget bedre gevirår end 1989, mens 1996 var et af de bedste gevirår, vi har haft.
Rekordåret 2009 passer ikke med teorien
Det mest spændende og efter mine registreringer bedste gevirår, der nogensinde havde været i Danmark, var 2009.
Her blev der nedlagt et rekordstort antal medaljebukke og store bukketrofæer.
Hvis teorien om, at gode oldenår automatisk giver gode gevirår det efterfølgende år, skulle holde stik, burde 2008 have været et rigtig godt oldenår.
Men 2008 blev registreret med kategori 1 – intet oldenfald – for bog og kategori 3 – mindre oldenfald – for agern.
Dermed var 2008 absolut ikke et særligt godt oldenår, men alligevel blev 2009 et usædvanligt godt år for store bukkeopsatser.
Olden alene skaber ikke medaljebukke
Det er muligt, at oldenår kan have en positiv indvirkning på trofæstørrelserne året efter.
Men på baggrund af mine sammenligninger tør jeg godt slå fast, at der skal mere til end blot et godt oldenår for at forbedre trofæstørrelserne det efterfølgende år - i hvert fald når man sammenligner med Danmarks Jægerforbunds årlige Top 10-lister.
Olden kan være en vigtig del af råvildtets efterårsfedning, men der er efter min opfattelse flere forhold, som tilsammen har betydning for, hvor store opsatser bukkene udvikler.
Vil man frembringe medaljebukke, er det derfor ikke tilstrækkeligt at satse på gode oldenår. Man skal arbejde med hele råvildtforvaltningen og sikre, at bukkene har de bedst mulige betingelser gennem hele året.