Begreberne gode og dårlige gevirår eksisterer efter min erfaring.
Nogle mener, at en hård vinter eller et langt efterår giver gode gevirår, mens andre mener det modsatte.
Nogle mener, at oldenår hænger sammen med gode gevirår osv.
Der er også dem, som mener, at begreberne gode og dårlige gevirår slet ikke eksisterer. Men efter min opfattelse er der observationer, som taler imod dette.
2009 – et fantastisk gevirår
Hvis vi eksempelvis tager det fantastiske år for bukkeopsatser, nemlig 2009, hvor der efter mine oplysninger blev skudt og opmålt flere guldmedaljer end nogensinde før, ved alle, at det ikke var årsbukke, der blev skudt.
Derfor har de afskudte medaljebukke også levet året før, i 2008.
Hvorfor havde disse bukke så ikke tilsvarende store opsatser i 2008?
Efter min vurdering skyldtes det netop, at 2008 var et dårligt gevirår, mens 2009 var et rigtig godt gevirår.
Ingen har endnu kunnet give mig en tilfredsstillende forklaring på, hvorfor bukkene nogle år sætter betydeligt bedre op end andre år.
Jeg har desuden bemærket en tendens til, at gode gevirår kan være landsdækkende, ligesom dårlige gevirår også synes at kunne forekomme over store dele af landet.
Når vi har et godt gevirår, ser vi store bukke, uanset om der fodres eller ej. Det understøtter efter min mening, at fodring alene ikke er forklaringen på store bukkeopsatser.
Hvilken betydning har vinteren?
Det ville være logisk, hvis en streng vinter gav dårlige opsatser om foråret, fordi bukkene måtte bruge energien på at overleve frem for at sætte stort op.
Det ville også være logisk, hvis en mild vinter gav gode opsatser om foråret, fordi bukkene så havde et større energioverskud til opsatsdannelsen.
Men sådan er mine erfaringer ikke!
Jeg tror, at man skal koncentrere sig langt mere om efterårsvejret og efterårsfedningen frem for udelukkende at spekulere på, om vinteren bliver hård eller mild.
Ikke altid enten eller
Man skal huske på, at det ikke altid behøver at være enten eller. Det kan også være noget midt imellem.
Det, jeg mener, er, at man ikke bare kan sige, at 2008 var et dårligt gevirår, mens 2009 var et godt gevirår, som om der kun findes to muligheder.
Jeg tror, at forholdene er mere nuancerede, hvorfor jeg foretrækker at opdele gevirårene i forskellige gradueringer.
Ingen ved, hvor mange gradueringer der reelt findes, men det er ikke utænkeligt, at man kunne arbejde med tre, fem eller – som jeg selv har gjort – syv gradueringer.
Denne opdeling er på ingen måde videnskabeligt dokumenteret og kan naturligvis føre til endeløse diskussioner.
Det ser jeg kun som positivt, hvis det kan bidrage til yderligere forskning og undersøgelser af begreberne gode og dårlige gevirår.
Én ting er dog sikkert efter min opfattelse:
Man skal have en sund og stærk råvildtbestand for at kunne frembringe store trofæer, uanset om der er tale om et godt eller dårligt gevirår.
Gode gevirår
Efter mine observationer kan en hård vinter eller et langt efterår efterfølges af et godt gevirår.
I gode gevirår kan man høste af medaljebukkene og afskyde bukke med meget dårlige trofæer.
I gode gevirår vil man efter min erfaring ikke se mange knopbukke, ligesom eventuelle returbukke vil være stærkere.
Samtidig vil hovedparten af årsbukkene sætte op som gaffelbukke eller små seksendere.
Dårlige gevirår
Efter mine observationer kan en mild vinter eller et kort efterår med en lang sommer efterfølges af et dårligt gevirår.
I dårlige gevirår skal man være meget skånsom med afskydningen af bukkene.
Man vil ligeledes kunne se det, man trofæmæssigt kalder returbukke - vel og mærke uden bukken er blevet meget gammel.
Det er derfor vigtigt, at man ikke automatisk afskyder en buk, blot fordi dens opsats er dårligere end forventet (læs sidste år).
Bukken kan muligvis sætte betydeligt bedre op året efter.
Knopbukkene kan måske afsløre geviråret
Uden at have gennemført en videnskabelig undersøgelse har jeg bemærket, at antallet af knopbukke på reviret kan være en indikator for, om vi har et godt eller dårligt gevirår.
Det er selvfølgelig en forudsætning, at man har en velplejet råvildtbestand, før man kan inddrage antallet af knopbukke i sine overvejelser, når man forsøger at vurdere årets gevirudvikling.
Når jeg tænker tilbage på 2006, var der meget få knopbukke på reviret.
I 2008 var der derimod betydeligt flere knopbukke, mens jeg i 2009 igen så meget få.
Disse observationer har været med til at styrke min opfattelse af, at der kan være betydelige forskelle på bukkenes opsatsudvikling fra år til år.
Betydningen for afskydningen af medaljebukke
Hvis man ønsker at frembringe flere medaljebukke, mener jeg, at man bør tage højde for, om det pågældende år ser ud til at være et godt eller dårligt gevirår.
I et dårligt gevirår risikerer man at afskyde bukke, som under bedre betingelser kunne have udviklet væsentligt større opsatser.
Derfor bør man være særlig tilbageholdende med at afskyde lovende bukke i de år, hvor opsatsudviklingen generelt synes at være dårlig.
Omvendt kan et godt gevirår give bedre muligheder for at vurdere, hvilke modne bukke der har nået en opsatsstørrelse, som gør dem interessante at afskyde.
Vil man lave medaljebukke, skal man ikke kun kende sine bukke.
Man skal også forsøge at forstå, hvorfor de sætter forskelligt op fra år til år – og have tålmodighed til at lade dem leve videre, når forholdene taler for det.