Kend dine bukke, år efter år

At kende sine bukke år efter år er lettere sagt end gjort.
Hvis man vil have styr på sine bukke, kræver det en kæmpe arbejdsindsats med observationer af råvildtet gennem det meste af året.

Jeg ved godt, at mange påstår, at hvis man har kendskab til en seksender i et bestemt område, vil den seksender, man ser i samme område året efter, formentlig være den samme buk.
Men hvem siger egentlig, at dette er rigtigt?

For at fastslå det med sikkerhed skal dyret være mærket, eller man skal have billeder af bukken, som kan sammenlignes med tidligere billeder.
Her kan man blandt andet sammenligne ansigtets udseende, farvesammensætningen i ansigtet, farvenuancerne på ørerne osv.

Bemærk, at jeg ikke har nævnt opsatsens udseende.
Jeg ved nemlig, at en buk kan sætte forskelligt op fra år til år, hvorfor opsatsens udseende kun kan indgå som en del af den samlede vurdering.

Det kræver erfaring at genkende bukkene

For at kunne foretage en korrekt afskydning af bukkene hvert år er det vigtigt, at man kan kende mange forskellige bukke fra hinanden år efter år.

Selvom jeg har erfaret det modsatte, vil nogle altid påstå, at de kan genkende alle deres bukke fra år til år.
Jeg vil ikke påstå, at det ikke kan lade sig gøre, men blot konstatere, at det magter jeg altså ikke.
Hvis jeg har kendskab til 50 bukke det ene år, kan jeg ikke med sikkerhed genkende alle 50 bukke året efter alene ud fra opsatsens udseende.

Men hvis jeg tager andre ting i betragtning, eksempelvis fotografier af bukkene fra året før, kommer jeg meget tættere på.
Dog når jeg aldrig op på en genkendelse i nærheden af 100 %.

Pladsbukke er lettere at følge

En stærk pladsbuk indtager år efter år sit gamle revir, så længe han magter at forsvare det.
Derfor er det forholdsvis nemt at få fastslået, om han har overlevet vinteren, når vi kommer hen i marts/april måned.

Men alle de yngre, stærke bukke, som endnu ikke har tilkæmpet sig et fast revir, er langt sværere at følge fra år til år.
Først når de har etableret sig som stærke pladsbukke på et tilkæmpet revir, bliver det lettere at følge deres udvikling.

Gamle skader på ørerne eller andre steder på kroppen kan også bruges til at genkende bukkene år efter år.

Hundyrene er endnu sværere at genkende

På hundyrssiden er det efter min erfaring næsten umuligt at genkende dyrene med sikkerhed fra år til år.
Det ville ellers være en kæmpe fordel for alle råvildtforvaltere, hvis man magtede dette, da det netop er på hundyrssiden, at vi mangler viden og erfaringer om råvildtet.

Find mere viden om medaljebukke