Skip to main content

Råvildt kontra andet vildt

Erfaringerne fra andre steder viser med al tydelighed, at en stærk råvildtbestand ikke kan forenes med for meget dåvildt, kronvildt eller for den sags skyld vildsvin.

Dette indebærer, at såfremt man ønsker en stærk råvildtbestand (store trofæer), er man tvunget til at holde antallet af andet klovvildt end råvildt nede på et acceptabelt antal – eller endnu bedre helt at bortskyde dette.

Jeg har aldrig set dåvildtet jage med råvildtet, tværtimod.
Jeg har set råvildtet sidde på et brakstykke, mens dåvildtet i roligt tempo på en lang række er gået forbi råvildtet, mens det stadig blev siddende.
Jeg har også set det modsatte, hvor der på et brakstykke stod fire-fem stykker råvildt, som fortrak, da de fik øje på dåvildtet, som var på vej ud på samme brakstykke.

Hvis råvildtet står i en vildtager og esser, er det mere reglen end undtagelsen, at råvildtet fortrækker ved forekomsten af dåvildt.

Jeg har også tit set en mindre rudel dåvildt springe ind i en remise, hvilket resulterede i, at råvildtet i den modsatte side af remisen kom farende ud.
I denne situation er det nok dåvildtets larmende adfærd, når de springer ind i remisen, som gør, at råvildtet forlader denne.

Hvis man yager Gisselfeldt som et eksempel, har man i årevis arbejdet på at der skulle være meget dåvildt i skovene. Dette er bestemt også lykkedes, endda i en sådan grad at det er sjældent man ser råvildt, i de områder hvor dåvildtet står fast.

Vil man lave store bukke, skal man altså have ovenstående in mente, ligesom man økonomisk også vil kunne mærke det på forbruget af foder, såfremt man har valgt at fodre råvildtet.