Bukkene er territoriehævdende en del af året, og tidligere mente jeg også at dette gjaldt for gammelråerne.
Jeg har tidligere skrevet at en gammelrå kan være lige så aggressiv og tyranisk anlagt som områdets mest dominerende buk, at hun jager med alle andre hundyr.
Sidenhen har jeg gennme års observarioner af råvildtet skiftet mening om dette.
Gammelråen holder sig selvfølgelig fra at jage med de ældre bukke, men hun kan sagtens jage årsbukke væk - og dog.
Mine observationer viser mig at i de tilfælde hvor jeg ser en gammelrå jage med andre rådyr, er det hendes egne lam fra sidste år hund jager væk, nu hvor hund skal til at sætte nye lam, eller har sat de nye lam.
Dermed ikke sagt at gammelråerne på ingen måde er territoriehævdende, men slet ikke i det omfang jeg har givet udtryk for tidligere.
Den største forskel på revirgrænserne hos henholdsvis bukke og gammelråer er, at bukkene holder en meget skarp revirgrænse, og ikke accepterer overtrædelse af disse grænser. Gammelråerne har et mere afslappet forhold til revirgrænserne og tillader derved normalt adgang til gode fødesteder til de andre hundyr .
Et år i november måned observerede jeg noget, jeg ikke tidlige var bekendt med. Jeg havde 10 jægere siddende ude i skoven i hochstande i to hele dage. Mange af jægerne så mange bukke, hvilket der ikke var noget underligt i, men det, der var mærkeligt, var, at bukkene jagtede hinanden, og det var tydeligt, at det var de store bukke, der satte dagsordenen. Bukkene havde tydeligvis ikke læst den side i “bukkebogen”, hvor der står, at de ikke er territoriehævdende i efterårs- og vintermånederne.
Sådanne iagttagelser gør det ekstra interessant at studere råvildtet og specielt bukkene, for hvorfor jagter bukkene hinanden midt i november måned på et revir med masser af føde i form af forskellige vildagre og kraftfoder i 100 foderhuse?
Find mere viden om Råvildtforvaltning
