Råvildtet er ualmindeligt kræsent og foretrækker som hovedregel det samme fødevalg, dog afhængigt af årstiden.
Råvildtet kan også være individuelt kræsent, hvilket vil sige, at der kan være variation i, hvad det enkelte individ af råvildt foretrækker som fødevalg nr. ét.
Man har tidligere lavet et forsøg med råvildt i hegn, hvor man bl.a. fodrede med flere forskellige slags æbler. Nogle af dyrene foretrak helt klart én slags æbler, mens andre dyr helt tydeligt foretrak en anden slags.
Råvildtet kan sagtens klare sig gennem året uden hjælp fra os mennesker i form af tilskud af kraftfoder.
Er man i besiddelse af et afvekslende terræn, er man godt hjulpet.
Det gode råvildtterræn og fødeudbuddet
Opskriften på et supergodt råvildtterræn er, ud over det, som nævnes i ovenstående kapitel, en varieret markplan, som også indeholder vintersæd og vinterraps.
Derudover græsarealer, forskellige vildtagre, levende hegn og i øvrigt meget randeffekt fra skov eller remiser, hvor man har buske med solbær, hindbær, brombær, tyttebær, hassel, hæg, rød kornel, hyld, gyvel, hvidtjørn og slåen.
Derudover skal der også være varieret skov med store eller mindre skovenge, områder med ældre løvtræer, som producerer olden, og yngre skovkulturer, som indeholder birk, eg, ask, hestekastanjer, bøg og pil, ligesom træer med vilde æbler, frugttræer og røn er på råvildtets menuliste.
Nåletræer, græsser og urter
Tætte områder med gran, som kan give råvildtet den nødvendige dækning og fødemuligheder, hvor sitkagran, knopper fra rødgran, ædelgran, grandis eller nordmannsgran foretrækkes.
Derudover græsarealer med hvidkløver, rødkløver, almindelig rajgræs, timothe, ranunkel og gul lupin samt de mange forskellige urter, som findes i den danske natur.
Oldens betydning for efterårsfedningen
De år, hvor det er oldenår, kan råvildtet bruge meget energi på at finde disse, og der er ingen tvivl om, at olden fra eg- og bøgetræer (bog og agern) samt olden fra andre træer giver råvildtet en god og nærende ekstra fødemulighed i den vigtige efterårsfedning.