Kraftfoder til råvildt

Sliksten

De fleste råvildtforvaltere og jægere sætter sliksten ud på jagtterrænet hvert år til råvildtet. Det er vigtigt at placere slikstenene de steder på jagtterrænet, hvor råvildtet opholder sig, ligesom man hellere må sætte for mange sliksten i terrænet end for få.

Nogle vælger at sætte slikstenen øverst på en pæl, hvor råvildtet ikke direkte kan slikke på stenen, men skal slikke på stammen for at få fat i mineraler og sporstoffer fra slikstenen. Andre vælger at sætte slikstenen på et stød eller andet ved jorden, så råvildtet kan slikke direkte på stenen, når de har behov for dette. Denne sidste metode med at sætte slikstenen, så råvildtet kan slikke direkte på slikstenen, er jeg helt klart tilhænger af. Af en eller anden årsag er der nogen, som engang har besluttet, slikstenen skal sidde så højt, at råvildtet ikke kan slikke direkte på dem. Det er herefter meningen, at mineraler og sporstoffer skal løbe ned ad en i forvejen afbarket stamme, efterhånden som regnen opløser slikstenen. Denne lidt poppede måde at opsætte sliksten på ser godt ud, men har overhovedet ingen bedre virkning – tværtimod - end hvis man sætter slikstenen direkte på jorden eller på et stød, ligesom man i øvrigt gør hos andre dyr. Når råvildtet har behov for de mineraler og sporstoffer, som slikstenen indeholder, skal de kunne indtage disse med det samme, indtil behovet er opfyldt. Hvis man alligevel vælger at sætte slikstenene på en høj pæl, skal man gøre dette rigtigt. Mange vælger at skære et friskt løvtræ over i en højde af ca. 175 cm og afbarke den friske stamme efter bedste evne med motorsaven i samme arbejdsgang. Herefter placeres slikstenen på toppen af pælen. Ved denne fremgangsmåde siger det sig selv, at der ikke løber ret mange mineraler og sporstoffer fra slikstenen ned ad stammen, da løvtræer begynder at bløde, dvs. at vækstlaget (som korrekt hedder kambiet) forhindrer, at der i mange måneder efter kommer den meget glatte stamme, som er ønskelig. Når man samtidig heller ikke fjernede al barken, vil træet automatisk begynde at skyde igen, hvilket bestemt ikke er smart.

Nogle bruger samme metode, når de vil sætte en sliksten på et nyafsavet grantræ, hvorefter harpiksen med det samme begynder at boble ud overalt på stammen, hvorfor slikstenen her heller ikke kan bruges af råvildtet som ønsket.

Derfor skal stammerne være døde og været afbarket i flere måneder, før de bliver glatte og kan bruges til at sætte sliksten på.

Råvildtet slikker kun på slikstenene, når de har behov for de mineraler og sporstoffer, som slikstenene indeholder. Dette kan være på forskellige tider af året, hvorfor det er vigtigt, at råvildtet kan komme direkte i kontakt med slikstenen, når de har behov for dette. Derfor bør slikstenene placeres på et stød på jorden og ikke på toppen af en høj pæl.

Nogen påstår, at sliksten sikrer, at råvildtet ikke får svælgbremser...! Denne salgsargumenterede påstand er dog aldrig dokumenteret eller på nogen måde bevist.

Man har tidligere lavet et lille forsøg i et område, hvor råvildtet var plaget af svælgbremser. I halvdelen af området opsatte man sliksten. Senere mente man, at kunne se forskel på forekomsten af svælgbremser hos råvildtet i et sådan omfang, at man i det område, hvor der var opsat sliksten, mente at kunne konkludere, at her havde råvildtet efterfølgende færre svælgbremser end i det område, hvor man ikke havde opsat sliksten. Ovenstående forsøg er formenlig korrekt, men om man alene ud fra dette kan konkludere, at sliksten modvirker svælgbremser hos råvildtet, ja, det overbeviser ikke mig, men det må værre op til den enkelte at tro på eller ej. Det eneste, der er 100 % sikkert, er, at råvildtet ikke tager skade af at slikke på disse sliksten, som er beregnet til vildt. Lægemidlet Ivomec er det eneste, som kan fjerne svælgbremser fra råvildtet, men desværre kan man ikke gøre noget ved svælgbremse-problemet, da det ikke er tilladt at medicinere råvildtet i Danmark.

Jeg vil stærkt anbefale at bruge sliksten til råvildtet, men det er vigtigt, at man bruger de rigtige Vildt/Game sliksten, som har en kemisk sammensætning tilpasset råvildtet

En sliksten vejer ca. 10 kg og holdbarheden er ca. et år, alt efter hvor udsat den er for vind og vejr.

Fodring med roer

Vælger man at vinterfodre med roer, er det også vigtigt, at dette startes op i efteråret, lige efter roerne er taget op af jorden. Her kan man etablere roekuler forskellige steder på terrænet, hvor råvildtet kan stå i alle døgnets timer uden at blive forstyrret. Husk at dække roerne til med et tykt lag isolerende halm, som muligvis skal vedligeholdes i løbet af vinteren. Ved vedligeholdelse menes at lægge mere isolerende halm over roekulerne efter behov.

Jeg er bekendt med et sted i Danmark, hvor man stoppede med at fodre med kraftfoder i januar måned, da det blev for besværligt. Men da man stadig ville hjælpe råvildtet gennem den kolde vinter, fik man i stedet kørt mange læs roer ud i terrænet og lagde et læs sukkerroer ved siden af hvert foderhus. Råvildtet var sultent og var vant til, at der var kraftfoder i foderhusene, hvorfor råvildtet opsøgte foderhusene for at få noget at æde. I manglen på kraftfoder kastede råvildtet sig over de lækre sukkerroer, med det resultat at rigtig meget råvildt døde af forgiftning grundet det høje sukkerindhold. I mange måneder efter fortsatte man med at finde dødt råvildt på reviret p.g.a. denne forgiftning.

Fodring om vinteren

I Danmark er vi i de seneste årtier ikke vant til at have sne i længere perioder om vinteren.

Når vi får sne om vinteren, skal man derfor tænke ekstra på råvildtets fødemuligheder.

Har man siden august fodret i foderhuse, er problemet ikke større, end at foderforbruget vil stige betydeligt, da råvildtet ofte vil besøge foderhusene. Sneen i sig selv er ikke noget problem for råvildtets overlevelse, vel at mærke når vi taler om de sunde og stærke individer, da råvildtet sagtens kan finde ud af at skrabe sneen væk, så de kan få noget at æde under sneen, så længe vi kun ser de små mængder sne, som vi får i Danmark.

Skrab spor i sneen

Når der ligger sne, og det bliver tøvejr, hvorefter det bliver af frostvejr, virker sneen som en hård skorpe, hvilket kan give råvildtet problemer med at skrabe sig gennem denne ”isskorpe”.

Har man derfor muligheden for med traktor og skrabeblad at skrabe spor i brakken eller andre steder, hvor man ved, at der er græsser, kløver eller andre vildtagre under sneen, er det bare med at komme i gang. Råvildtet vil sætte stor pris på denne indsats.

Lad toppene blive liggende

Skal man have skovet løvtræer i sin skov eller remiser, er det en god ide at gøre det omkring årsskiftet, så råvildtet kan få rigtig meget glæde af knopper og lign. fra de skovede træer. Husk at lade alle toppene blive liggende på skovbunden. Hvis man vil gøre noget ekstra godt for råvildtet i vinterperioden, skal man arbejde på at få skovarbejdere eller selvskovere i gang så tidligt som muligt - og gerne så tæt på årsskiftet som muligt, eller endnu bedre før årsskiftet.

Kraftfoderfirmaer

Fordi jeg har brugt DLG’s Hjortemix 392854 og derfor anbefaler dette til andre, skal det selvfølgelig også retfærdigvis nævnes, at jeg ikke har afprøvet de andre foderfabrikanters kraftfoder til råvildtet, hvorfor jeg ikke har noget indgående kendskab til disse produkter. Uanset hvilket kraftfoder man bruger til råvildtet, kan det ikke understreges nok, at man ikke alene ved at fodre med kraftfoder, får bukke eller medaljebukke på jagtterrænet, hvis man ikke også sørger for alle de andre tiltag, som er en nødvendighed.

Kraftfoder i periode 1/8 - 31/3

Det er i denne periode, at råvildtet har brug for noget ekstra energi, nemlig i efterårsfedningen, som begynder i august måned efter brunsten. Det er her, at råvildtet begynder at opbygge lagre på krop og i skelettet, således at de kan gå ind i vinterperioden med en god kondition. I denne periode skal råvildtet have det bedste af det bedste, hvilket, jeg personligt mener, er DLG’s Hjortemix 392854.