Skip to main content

Fodring af råvildt

Foderhustyper

Der findes flere forskellige slags foderhuse på markedet. Jeg har afprøvet mange slags, ligesom jeg også selv har forsøgt at bygge dem. Mit bud på de bedste foderhuse er de færdiglavede foderhuse lavet i 12/15 mm karosseriplade i træ, hvilket er det samme, som man laver trailere af. Foderhusene kan rumme ca. 140 liter og er både nemme at fylde foder i, ligesom én mand nemt kan flytte foderhusene efter behov. Til foderhuset har jeg fået fremstillet et lille udhæng med net, således at jeg kan finde kastestængerne ved foderhusene, når råvildtet kaster opsatsen. Foderhuset forhandles af Mejlskov Natur.

 

Kan det betale sig at bygge foderhuset selv?

Jeg har tidligere forsøgt selv at bygge foderhuse for at spare den omkostning, det er at købe dem færdiglavet.

Jeg tog målene fra en kammerat, som havde købt et færdiglavet foderhus og gik i gang. Det foderhus, jeg ville efterligne, var godt nok lavet i 12/15 mm karosseriplade i træ, men jeg var sikker på, den langt billigere almindelige trykimprægneret træplade sagtens kunne bruges. Herefter malede jeg foderhusene, og da jeg havde en god ven, som var VVS-mand, brændte han også tagpap på låget af foderhusene. Det tog selvfølgelig en evighed at bygge foderhuset eller rettere sagt foderhusene, men jeg var generelt godt tilfreds med resultatet. I materialer, som omfattede trykimprægnerede plader, maling, tagpap, skruer, søm og beslag til låget, sparede jeg ca. 300-400 kroner pr. foderhus. Jeg havde selvfølgelig ikke indregnet de mange timer, som jeg havde brugt på at bygge og male foderhuset samt den tid det tog at brænde tagpap på lågene.

De foderhuse jeg havde bygget, holdt desværre kun i to år. Efter to år erfarede jeg, at de af mig så omhyggeligt byggede foderhuse ikke kunne holde fugten ude (selvom de var malet med vejrbestandig maling), hvorfor kraftfoderet i foderhusene blev fugtigt. Efter ovenstående oplevelse blev alle foderhuse udskiftet og nye færdiglavede foderhuse blev fremover bestilt hos Mejlskov Natur.

Flyt foderhusene jævnligt

Husk at flytte foderhusene jævnligt.

Man skal være opmærksom på, at foderhusene bliver et koncentreret samlingssted for råvildtet på reviret.

Specielt i efterårs- og vintermånederne samt i det tidlige forår, vil foderhusene ofte blive besøgt af råvildtet.

Da det netop er i disse perioder, der også er vådt i terrænet, vil jorden omkring foderhusene ofte blive trådt op og flere steder blive til mudder. Dette fugtige sted er det ideelle forhold for “smitsomme” sygdomme med denne fugtige jord omkring foderhuset.

Derfor er det meget vigtigt, at foderhuset bliver flyttet ofte (fem-seks gange pr. år).

Man behøver ikke at flytte foderhuset mere end fire-fem meter, hver gang det flyttes.

Når du har flyttet foderhuset, bør man (i det område foderhuset stod før) sprede kalk eller andet til at desinficere jorden med, så evt. sygdomme bekæmpes.

Opbygning af en foderplads

Skal du opsætte et foderhus eller en anden form for foderplads til råvildtet, skal du tage højde for nedenstående ting.

 

● Det er ikke tilfældigt, hvor man opsætter et foderhus. Foderhuset skal stå, hvor råvildtet holder til i dag- og nattetimerne.

 

● Råvildtet skal kunne komme til og fra foderhuset i skjul, hvilket vil sige, at vejen frem til foderhuset skal foregå gennem tætte graner eller anden tæt bevoksning.

 

● Råvildtet skal kunne stå uforstyrret ved foderhuset og æde på alle tider af døgnet.

 

● Foderhuset skal opstilles, så krybben vender modsat den normale vindretning på stedet, så slagregn eller snebyger ikke falder ned i foderkrybben og gør foderet fugtigt/vådt.

 

● Placér foderhuset højt, så det ikke står i en lavning, hvor der i de våde perioder af året kan stå vand.

 

● Stil foderhusets fire ben på en mursten eller andet, så træbenene ikke står og suger fugt.

 

● Pas på ikke at få lagt for meget under de fire ben, så lammene ikke kan nå foderkrybben i sommerperioden, hvor gammelråen bringer dem med til foderhuset.

 

● Stil et 20-30 cm højt stød ved siden af foderhuset, og placér en sliksten ovenpå. Det er vigtigt, at råvildtet kan slikke direkte på stenen i løbet af året, når de har behov for dette.

 

● Tænk på at placere foderhuset et sted, så du senere nemt kan placere et vildtkamera på et træ til observation af råvildtet fem-syv meter væk.

 

● Opsæt foderhuset om sommeren (juli måned), så råvildtet kan nå at blive fortrolig med foderhuset, inden efterårsfedningen begynder fra august måned.

Næste 2 sider, er en billedserie af opbygningen af en foderplads til råvildtet.

Placering af foderhusene

Placering af foderhusene bliver mange gange et omdiskuteret emne, da det er mere tidskrævende i dagligdagen at efterse og opfylde foderhuse, som er placeret inde i tykninger, end foderhuse, som står langs skovvejene. Det er oplagt, at det er meget nemmere og derved hurtigere (læs: mindre tidskrævende) at efterse og opfylde foderhuse, som står som perler på en snor langs en skovvej, end foderhuse man ikke kan se fra skovvejen, men som står placeret i tykninger og andre steder, hvor råvildtet også opholder sig. Stiller man foderhusene langs skovvejen, vil man opdage, hvor mange gange man forstyrrer råvildtet i at æde kraftfoderet, da de springer væk fra foderhuset og i skjul, når de ser eller hører, man kommer kørende. Jeg har derfor prøvet at pürsche tilbage og holde øje med foderhuset lige efter, at dyret er sprunget, og mine bange anelser blev bekræftet, da dyret ikke umiddelbart vendte tilbage til foderhuset for at genoptage fødeindtagelsen. Dette er naturligvis ikke optimalt.

For at finde ud af, hvad der sker med råvildtet, når det står trygt inde i en tykning og æder fra foderhuset, har jeg også observeret på flere af disse situationer. Jeg sad flere gange i et tårn 100 meter fra et foderhus og kunne kigge ind i tykningen til foderhuset og ud på skovvejen, som lå blot 40 meter fra tykningen/foderhuset. Her kunne jeg observere på råvildtets reaktion ved bilkørsel i skoven. Da råvildtet registrerede lyden af bilen på skovvejen, løftede dyret blot hovedet og sikrede i den retning, motorlyden kom fra. Dyret fulgte med hovedet hele tiden lyden fra bilen og motoren, mens bilen kørte forbi tykningen og forsvandt i modsat retning. Dyret sikrede længe mod bilen, som jeg ikke kunne høre lyden af mere, og efter at dyret var sikker på, at bilen var væk, genoptog dyret sit fødeindtag. Dette er til gengæld optimale betingelser.

Man skal også huske på, at foderhusene skal stå, hvor råvildtet står, da råvildtet i modsætning til storvildtet (kron- og dåvildt) ikke kan tvinges/bringes til foderhusene. Det er altså nødvendigt at placere foderhusene til råvildtet, dér hvor råvildtet står.

Hvis man f.eks. vil opsætte 10 foderhuse på jagtreviret, bør man placere dem jævnt fordelt over hele reviret. Derefter skal man nøje udvælge stedet, hvor man opsætter de enkelte foderhuse, og man skal i den forbindelse være bevidst om, hvor man normalt ser råvildtet. Det er også vigtigt, at man ved, hvor råvildtet opholder sig i dagtimerne. Foderhusene skal være placeret sådan, at råvildtet kan komme til og fra foderhusene i skjul, i forhold til hvor de opholder sig. Husk på, at gammelråerne tidligt skal lære deres lam at opsøge foderhuset, og du kan være sikker på, at hun ikke udsætter sig selv eller sine lam for nogle unødige farer hen over sommeren. Det er for hende også vigtigt, at hun kan komme til og fra foderhuset i skjul.

Sæt ikke kun foderhuse i skoven, men husk også at sætte foderhuse i større eller mindre remiser, langs levende hegn og alle de steder, du ved, råvildtet opholder sig.

Et godt tegn på. at dit foderhus står rigtigt placeret, er, hvis du kan se “sæder” efter råvildtet, hvor disse har siddet omkring eller tæt på foderhuset. Og så kan du selvfølgelig altid på mængden af foder/kraftfoder se, hvor meget foderhuset bliver brugt.

Antal foderhuse

Der findes ingen fast regel for, hvor mange foderhuse der er det optimale antal pr. ha. Dette afhænger af, hvor meget råvildt man har stående på reviret, ligesom omfanget af vildtagre og andet også spiller ind. Hvis man alligevel skal sætte antal på, bør man have minimum ét foderhus pr. pladsbuk, man har på reviret. Jo flere foderhuse der er opsat, desto bedre - forudsat at foderhusene er placeret de rigtige steder. Sagt på en anden måde så er det langt vigtigere at have få foderhuse placeret rigtigt, end at have mange foderhuse placeret forkert.

Har man flere foderhuse på ens revir, vil man opdage, at brugen af de forskellige foderhuse er årstidsbestemt. De foderhuse, der bliver brugt mest i efteråret/vinteren, er ikke altid de samme foderhuse, der bliver brugt i foråret/sommeren.