Forløbsskud

Forløbsskud er en af de hyppigste årsager til en anskydning, og mange er ikke klar over, at et forløbsskud kan tegne som en god blad/hjertekugle. Dvs. dyret springer højt op i luften og flygter fra stedet i høj fart.

Hvis man vil forebygge forløbsanskydninger, skal man glemme alt om det lave bladskud, da det ikke er mange centimeter, der ændrer en perfekt lav bladkugle til det modsatte, nemlig en anskydning hvor man har overskudt et forløb (forben).

Ved et forløbsskud vil dyret flygte med høj fart og måske falde eller snuble i starten af flugten, for herefter at fortsætte med høj hastighed. Den opmærksomme jæger vil bemærke, at dyret de fleste gange vil flygte med hovedet højere hævet end ved et blad- og lungeskud, hvor dyret som hovedregel vil flygte med et lavt sænket hoved.

På anskudsstedet er det ikke sikkert, at man med det blotte øje kan se schweiss, små korte hår, små kødstykker, knoglemarv eller rørknogle. Der er ikke ualmindeligt at man først ude af sporet finder rørknogle fra forløbet.

Hvor meget et forløbsskudt rådyr schweisser ved et forløbsskud, er afhængig af hvor på forløbet det er ramt. Hvis det er ramt på forsiden af forløbet, schweisser det betydeligt mere ud af sporet, end hvis det er ramt på bagkanten af forløbet.
Et forløbsanskudt rådyr vil afhængig af stressfaktoren og biotopen forholdsvis hurtigt sætte i sårleje. Dyret kan finde på at skifte sårleje, dvs. rejse fra sårlejet for blot at sætte sig igen 5-6 meter væk. Dette kan dyret gøre flere gange, hvilket formentlig skyldes smerten når dyret sidder ned. Er dyret meget hårdt medtaget af forløbsanskydningen, kan det finde på at trykke sig mod skovbunden og først springe op og forsøge at flygte, når den reg. schweisshund er helt fremme ved dyret.

Ved alle forløbs-anskydninger skal der rekvireres en vildtskarp registreret schweisshund, da man skal regne med at dyret vil flygte fra sårlejet når den reg. schweisshund og dens fører nærmer sig sårlejet. Vær opmærksom på, at succesraten på forløbsskudt råvildt, er afhængig af jægerens adfærd efter skuddet. Statistikken taler sit klare sprog, da det er et faktum at:

Hvis det forløbsskudte dyr registrerer (ser, hører, eller får fært af jægeren) mens jægeren selv leder efter dyret, efter det har sat sig i sårlejet, vil dyret omgående forlade sårlejet. En senere eftersøgning med den reg. schweisshund, vil kun i ca. 20% resultere i at man far fat i dyret.
Hvis jægeren ikke selv leder efter dyret, vil det stadig sidde i sårlejet når den reg. schweisshund (og fører) nærmer sig dyret. Det forløbsanskudte dyr vil også her forlade sårlejet, men hunden vil registrere det varme sårleje, og den reg. schweisshund vil blive sluppet til hetz.
I de tilfælde hvor det er den reg. schweisshund og den fører som rejser dyret fra sårlejet, vil det i mere end 80% resultere i at hunden får løbet dyret op og standset dets flugt.
BEMÆRK at forskellen på om succesraten ender på 20% eller 80%, er jægerens adfærd EFTER skuddet.

Overlevelsesgradden efter en forløbsanskydning er forholdsvis lille. Dette konkluderes ud fra at det er sjældent man ser et rådyr humpe rundt på 3 ben. Da vi ved at en forløbsanskydning er en af de anskydninger som forekommer ofte, ville vi se mange flere dyr humpe rundt på 3 ben, hvis de overlever denne anskydning - hvilket ikke er tilfældet.

Rekvirér omgående en registreret schweisshundefører.